Dagsorden

Dagsorden for ordinære generalforsamlinger:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens formand aflægger beretning

3. Regnskabsaflæggelse og godkendelse af samme

4. Behandling af indkomne forslag

5. Fastsættelse af medlemskontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af suppleanter for bestyrelsen

8. Valg af revisor

9. Eventuelt

Referat fra Generalforsamlingen
Søndag den 27. april kl. 14.00 på restaurent Solsikken i Skælskør

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Karl Arvidson blev valgt

2. Formandens beretning
Hans Henning fremlagde beretningen (se bilag her)
Under punktet blev det drøftet, om og hvordan legeredskaberne på legepladsen kan udskiftes.
I den forbindelse blev der nedsat et udvalg, der skal tage sig af udskiftningen og evt. finde midler gennem fonde. Det blev ligeledes besluttet at afsætte 50.000 kr. over 2 år til finansieringen.

Der er oprettet en gruppe af forældre, der afholder forskellige arrangementer for børnene i Konge-Åsen. Man ønskede at støtte denne gruppe med midler til fællesarrangementer.

3. Der aflægges regnskab for 2024 (bilag) og forelægges budget for 2025 (bilag)
Thomas gennemgik det fremlagte og reviderede regnskab, som blev godkendt.
Til det fremlagte budgetforslag blev der foreslået tilføjet, at de ovennævnte 50.000 kr. hentes i formuen og 5.000 kr. til aktiviteter/arrangementer tilføjes budgettet for 2025.
Begge ændringer blev vedtaget.

4. Behandling af indkomne forslag
Der var indkommet forslag om, at grundejerforeningen skal arbejde med en høring om, at vi skal gøre noget ved trafikken igennem Konge-Åsen.
1. Ansøge om at gøre vejen til blind vej efter den sidste vej i de høje numre.
2. Ansøge om store runde "blomsterkummer"' som fartdæmpende på stamvejen.
Forslagsstilleren trak efter en drøftelse forslag 1 tilbage og bestyrelsen arbejder videre med forslag 2.

5. Fastlæggelse af kontingent.
Kontingentet blev fastholdt på nuværende 500 kr. Der var dog forståelse for at beløbet grundet stigende omkostninger nok skal hæves næste år.

6. Valg til bestyrelsen
Valgt blev: Johnny Gregersen, Konge-Åsen 19
Thomas Brændstrup, Konge-Åsen 75
Hanne Arvidson, Konge-Åsen 20

7. Valg af suppleanter
Valgt blev: 1. suppleant: Sabine Lindstrøm Groth, Nr. 58
2. suppleant Signe Skafte Beck Clausen, Nr. 125

8. Valg af revisor
Freddy Hansen blev valgt

9. Evt.
• Der var følgende spørgsmål og orienteringspunkter:
Til spørgsmål om anvendelse af sprøjtemidler på legepladsen vil Hans Henning kontakte Gregers (havemanden).
• Firmaet der planlægger byggeri på Græsvænget hedder Roko A/S.
• På et spørgsmål om, hvilke servitutter der er for Konge-Åsen, henvistes der til vores hjemmeside.
• Vedligeholdelsen af de kommunalt ejede grønne områder blev kritiseret.
• M.h.t. lokalplan for grunden overfor SPAR har kommunen oplyst, at man vil tage det op, når der foreligger en konkret sag på området.
• Der var generel frustration over den manglende afklaring om varmeforsyningen i området.
• Asketræerne langs ’hovedvejen’ bliver syge og går ud. Der er fremavlet asketræer, der er resistente, men der ligger ikke nogen planer om udskiftninger.

Johnny Gregersen